Mit navn er Jens Jepsen (f. 1985) og jeg er stifter af Musikvinkel. Musikken er mit udgangspunkt til alt jeg beskæftiger mig med. Sammenspillet, fællesskabet, historiefortællingen, smilene, improvisationen, kreativiteten og glæden mellem mennesker.
Gennem Musikvinkel driver jeg alle mine projekter, både som kulturiværksætter og musiker. Jeg er aktiv både på og bag scenen. Jeg er optaget af hvor og hvordan musikken kan spille en positiv rolle som bindemiddel mellem mennesker.
At gøre sig umage, er umagen værd. Sådan ser jeg på det, jeg beskræftiger mig med. Jeg er autodidakt på alle leder og kanter, og har arbejdet med alle musikkens vinkler. Musiker, kulturhusleder, iværksætter, underviser, bestyrelsesarbejde og publicher.
Jeg har arbejdet med og mødt rigtig mange forskellige mennesker og dermed tilgange til projekter. Jeg tror at alle kan byde konstruktivt ind i ethvert projekt, bare de bliver set og hørt på den rigtige måde.
Jeg prøver altid at møde problemstillinger med en stærk analytisk tilgang, som sætter tingenes fremgang i et realistisk lys. Tilsat et positivt sind, gåpåmod og tro på at de fleste ting kan lade sig gøre hvis bare der er mennesker bag, udgør det mit værktøjssæt.
Tøv ikke med at ringe eller maile mig, hvis du ønsker et samarbejde med mig gennem Musikvinkel
Sangskriver, guitarist og sanger
www.jæns.dk
Dansksproget popmusik.
Debutalbummet Æ og dertil lyrikbog udkom forår 2023
Daglig rotation på DR i efteråret 2023
Koncerter i små intime rammer i hele landet.
Vi er et band!
15 år sammen på landevejen bliver man bedste venner af. Det venskab tager vi med på scenen, hvor vi nyder hinandens selskab allermest. En blanding af Aggerbæks swingede vej til jazzen og Jepsens beatede vej til popsangene.
Medrivende og overraskende Beatles-fortolkninger.
Jeg elsker The Beatles. Så enkelt er det. Samtidig elsker jeg at fortolke og lege med sangene , så de overrasker og glæder publikum. En rejse igennem verdens bedste og mest komplette sangkatalog.
En lattermildtur i familiealbummet
Højskolesangbogen står mit musikalske hjerte nær. Det er den jeg har udgangspunkt i, når jeg besøger ca. 50 plejecentre om året. Det bliver en koncertrejse i den sangbog, der samler flere hundrede års dansk kulturhistorie og skaber fællesskab.
Iværksætteri, projektudvikling, bestyrelsesarbejde og statens kunstfond
Statens Kunstfond
Fra 1.1.22 og 4 år frem er jeg udpeget som medlem af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik. Udvalget uddeler mere end 130 millioner kroner om året til udviklingen af dansk musikliv i ind- og udland.
Holmegårdsparken
Bestyrelsesmedlem for plejehjemmet Holmegårdsparken og fonden bag. 2023 - aktuel
Ud med kulturen
Medstifter 2021-aktuel
Udvikling af musik- og kulturprojekter, der bringer musikken tættere på publikum.
Projekterne er udviklet med MC Hansen og Jacob Chano.
udmedkulturen.dk
JazzDanmark
Bestyrelsesleder 2017-2019
Landsdækkende genreorganisation for jazzens aktører støttet af Statens Kunstfond.
www.jazzdanmark.dk
Musik til alle tider
Koncerter og Musikbesøg på danske plejehjem med Benjamin Aggerbæk & Alexander Kraglund. Drives af Musikvinkel.
www.musiktilalletider.dk
Konservatoriet
Ekstern censor i
eksternt kollaborativt integreret projekt, Bachelor; Musiker, Komposition og Musikproduktion.
Klaverfabrikken
Daglig leder 2013-2020
Frivillig 2002-2012
Kulturhus i Hillerød
+300 frivillige og +500 aktiviteter om året på tværs af kunstneriske udtryksformer.
www.klaverfabrikken.dk
Dansk Live
Bestyrelsesmedlem og næstforperson fra 2013-2017. www.dansklive.dk
Styring af proces, økonomi og administration
Christiane Trolle-Busck er tilknyttet Musikvinkel som fast administrator med ansvar for proces- og økonomistyring. Christiane er uddannet cand.polit og har 10 års erfairng med proces-, økonomi- og projektstyring hos Anklagemyndigheden.
I musikbranchen har hun arbejdet som styregruppemedlem hos Musik I Lejet i Tisvilde.
Konferencier, foredrag og undervisning.
Rådgivning
Rollen som rådgiver handler for mig om at bringe muligheder, viden, proces, netværk og sparring til bordet. Objektiviteten skal fremstå tydeligt, så deltagerne ved hvor de har mig. Jeg bruger alle mine erfaringer som leder, musiker, underviser og projektmager til at tilbyde den bedste rådgivning til kunden.
Referencer : Gladsaxe Kommune, Richter, Roskilde Kommune, Klaverfabrikken,
Dansk Live m.fl.
UDTALELSER :
"Vi haft stor gavn af at bruge Jens Jepsen som faglig rådgiver i forbindelse med planlægning af et kommende spillested for unge. Vi har oplevet Jens som yderst kompetent og en god sparringspartner. Han er en dygtig formidler af sin viden, og han er god til at være i en respektfuld dialog med alle involverede: Politikere, unge, forvaltning m.fl. Jens har givet faglig rådgivning i forhold til proces, organisering, drift, økonomi og indretning af spillestedet mm. Jeg giver Jens mine allerbedste anbefalinger som faglig rådgiver."
Citat : Ingelise Damm,
Vicedirektør i Børne- og Kulturforvaltningen i Gladsaxe Kommune.
Bestyrelsesarbejde
Det er altid spændende at dedikere sig til arbejdet i en bestyrelse. Jeg sætter stor pris på ordentlighed, grundig analyse og bred diversitet til at sikre nuancerede debatter.
Jeg har serviceret Klaverfabrikkens bestyrelse, som daglig leder fra 2013 - 2020.
Jeg har været bestyrelsesleder i JazzDanmark fra 2017-2020
Jeg har været næstformand i Dansk Live fra 2013 - 2017
Jeg er menigt bestyrelsesmedlem hos specialskolen SKOMOT.
Som rådgiver har jeg hjulpet flere kulturbestyrelser med store og små opgaver - fx. Ansættelsesforløb, Strategiworkshop, Ansøgningsworkshop mv.
Konferencier
For mig er konferencier- & værtsrollen en af de mest afgørende elementer for et succesfuldt arrangement. Konferencieren skal være en stærk kommunikator, have fingeren på arrangementets puls, bygge bro mellem scene og gulv, holde tiden og samtidig være garant for den lette og gode stemning, der holder deltagerne motiveret igennem dagens program.
Referencer : Hillerød Kommunes ledertræf 2015 - 2020
UDTALELSER :
"Jens, du er en energispredende konferencier"
Citat : Deltager, Hillerød Kommunes Ledertræf
Foredrag
Jeg holder følgende foredrag.
LEDER SOM 26-ÅRIG
Et foredrag rettet mod uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Foredraget handler om de fordele og ulemper der er ved at ansætte en ung leder i en kulturel kontekst. Både set fra den unge leders, bestyrelsens, personalets og omverdenens synspunkt.
UNGE SOM KULTURSKABERE & KULTURFORBRUGERE
For mange er aktivering af unge mennesker den hellige gral, og de fleste byer og politikere ønsker et aktivt ungemiljø. Foredraget handler om mine mere end 15 års erfaring både som ung iværksætter og nu som sparringspartner for kulturaktive unge.
FRIVILLIGHED
Hvilke mekanismer er i spil når vi engagerer os i frivilige fællesskaber.
Foredraget handler om forskellige vinkler på frivilligkulturen og hvilken position frivilligheden har fået i samfundsdebatten. Tilsat er mine egne erfaringer med hvad der virker og hvad der ikke virker.
SOCIOKULTUR
For mig er 'sociokultur' et centralt buzzword for samfundet, men desværre også et begreb som kan være svært at forstå. Foredraget handler om mine erfaringer fra Klaverfabrikken tilsat bud på hvad sociokulturen kan gøre for vores samfund.
Referencer : KL, Albertslund kommune, Vordingborg Kommune, Gentofte Bibliotek,
Kulturskolen Vesthimmerland, Københavns Kommune, Eurosonic Groningen, Kultursammenslutning i nordfrankrig m.fl.
UDTALELSER :
"Jens holdt oplæg på KL's temadag om musik- og kulturskoler i maj 2018. Han var castet i rollen som ham, der har et dybdegående kendskab til musikbranchen både fra institutions- og brugervinklen og som formår at omsætte den viden til anbefalinger om, hvordan musikskolefolket kan lægge nye vinkler på deres aktiviteter. Og han leverede varen. Jens er både skarp i sin analyse af, hvad der skal til for at etablere og bevare et attraktivt ungemiljø og klar i sine budskaber til de kulturprofessionelle og forvaltningerne. Jens er en superdygtig, inspirerende og frygtløs formidler, der respektfuldt rokker båden."
Citat : Sofie Plenge, Konsulent, Kommunernes Landsforening
"Form: du formidler logisk og med tilpas blanding af organistatorisk og metode beskrivelse eksemplificeret med ”levende” billeder.
Indhold: historien om dine værdier og praksis gør at man spejler sit eget virke i din fortælling og får lyst og mod til at afprøve
Indenfor egen praksis. Du inspirerer.
Formidling: Du formidler enkelt, præcist og med meget varme der gør at der opstår naturlig levende dialog."
Citat : Kristian Dalgård Nielsen, Kulturskoleleder Vesthimmerland